Om Maria Brink
Jeg blev i 2005 uddannet beklædningshåndværker med dameskrædderi som speciale, og har siden arbejdet som skrædder i en brudekjoleforretning og som konstruktør.
I 2007 købte jeg sammen med min mand den gamle skole i Ellum, hvor jeg i dag har indrettet en dejlig systue.
Jeg har pt ingen faste åbningstider. Men ring eller mail, så lave vi en aftale!
Jeg har både mulighed for at tilbyde dig en kjole efter dine personlige mål, men har også færdige modeller hængende til konkurrencedygtige priser i str XS - 6XL.
Syprocessen
1. møde: Du aftaler tid til en uforpligtende samtale/prøvning. Jeg tager mål til en prøvemodel og vi taler om design, udformning, stofkvalitet og detaljer.
2. møde: Prøvning og tilretning af modellen i prøvestof. (Ved dette møde betales et depositum/ ca. halvdelen af den endelige pris.)
3. møde: Prøvning af modellen i det endelige materiale.
4. møde: Prøvning og afhentning af den færdige model. Ved afhentning betales restbeløbet.
Det er en god idé at medbringe en god bh og sko med ønsket hælhøjde.